51512340
Mediespecialisering: Lang TV og kort lyd
Metodespecialisering: Datajournalistik

51 51 23 40
PRAKTIKSØGENDE JOURNALISTSTUDERENDE FRA DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
Lærke Juul Hallig
Hvad er det, hun siger?
Kort om mig:
Født og opvokset i Slagelse
23 år gammel
Jeg har altid elsket at tale med mennesker. Også som barn. Dengang var der bare et lille problem: Ingen forstod, hvad jeg sagde. Jeg arbejdede kun med to konsonanter, og mine vokaler var selvopfundne.
Det var dog ikke noget, mine pædagoger så som et problem. "Lærke klarer sig helt fint, hun har rigeligt med venner, og så skal resten nok komme med tiden." Hmmm... skeptisk og kortvarigt godtog min mor den forklaring.
Men da mormor igen og igen spurgte: "Hvad er det, hun siger?", så besluttede min mor, at nu går det ikke længere med den hvalsang.
Hun kontaktede derfor en talepædagog, og her blev hun for alvor chokeret. Papiret var fyldt med røde krydser.
Efter den mildest talt dårlige test, så var næste step at tjekke min hørelse. Der måtte være noget grundlæggende galt. Og her var forklaringen - jeg hørte, som var jeg under vand.
Det blev fikset, og det samme gjorde mit sprog heldigvis, så bare rolig - i dag vil arket kun have grønne krydser.
Jeg har fået fortalt denne historie mange gange i mit liv, og jeg synes, den er med til at fortælle noget om min personlighed.
Selv dengang, hvor jeg ikke kunne sige ét ord korrekt, formåede jeg at opbygge gode relationer. Og selvom ingen forstod hvad jeg sagde, så stoppede det mig ikke.
Jeg har fortsat et stort gåpåmod i dag, og jeg holder af at tale med mennesker, uanset om det er en dame fra Nettokøen, eller en af mine nære relationer. Jeg har altid været relationsstærk og værnet om folks tillid - noget som jeg tager med mig ind i journalistikken.
Mig som journalist
Jeg er vokset op i en familie, hvor man følger med. Middagssamtalerne gik ofte på diskussioner om historie, politik og samfund.
Som yngre var jeg godt nok træt af det. Jeg er den yngste af en søskendeflok på tre, så jeg var altid bagud på viden.
Jeg sætter dog stor pris på det nu, fordi det har nok været startskuddet til min store interesse i verden og dens fortællinger.
Mit studie såvel som mit arbejde har kun bekræftet mig i, at jeg brænder for at fortælle historier. Jeg arbejder i Den Gamle By, hvor jeg er omringet af historier. Det er både de store samfundsfortællinger, men også de nære menneskelige fortællinger.
Jeg har lagt mærke til, hvordan de kredser om detaljen, og det er noget, jeg tager med mig - at fortælle den store historie gennem de små detaljer.
Jeg studser tit over ting i min egen hverdag og i andres hverdag, eller ting jeg ser på gaden, stort som småt. Jeg ser på verden og livet med stor nysgerrighed, og jeg er ikke bange for at spørge ind. Hvis ikke man spørger, så bliver man ikke klogere.
Jeg brænder for at finde på idéer og arbejde kreativt. Jeg elsker at følge med, uanset om det er en TikTok-trend, dagens breaking news eller den flyvende dør, havørnenes fremgang.


Produktioner fra DMJX
TV-produktioner
Længe Leve Klovnen?
Tv Feature - tredje semester. Lavet sammen med Agnes Malmgren og Freja Ottosen.
Featuren følger Frank Thierry, som er direktør i Cirkus Krone. Vi fik ideen til denne, da det traditionelle cirkus første gang fik offentlig støtte i 2024 med udtagelsen om at redde cirkus. Vi vil derfor undersøge, hvad cirkus bugte pengene på, og hvad de tænkte om støtten.
Det traditionelle cirkus er efterfølgende kommet på finansloven 2026-2029.
Danskerne boykotter Trump
TV Feature - tredje semester. Lavet sammen med min gruppe Mads Kleis og Jakob Nilsen.
Featuren følger Jacob Sangild, som var en del af de danskere, der boykottede varer fra USA efter præsidentvalget i 2024.
Artikler
Gode oplevelser med skoleidræt kan sikre en aktiv fremtid: Så hvorfor fjerner regeringen lovkrav om bevægelse?
Dette er en problemudredende artikel som Victoria Burgdorf og jeg skrev på anden semester.
Regeringen afskaffede lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse i skolerne. Og en ny undersøgelse viste, at ens oplevelse med idræt i folkeskolen har betydning for hvor aktiv, man er resten af livet. Vi undrede os over afskaffelsen, og koblede undersøgelsen op på, og det blev så til denne artikel.
Hvis jeg lavede artiklen i dag, så havde jeg brugt en case. Det havde skærpet vinklen, skabt fremdrift og gjort artiklen mere spiselig.
Klik på billedet for at komme ind på artiklen
Forsker om stigende problem: "Det er ikke det første, man nævner ved middagsbordet"
Mit semesterprojekt fra første semester.
Jeg skrev her om Anna Stine Garder, som er en af mange danskere, der har en invaliderende tarmsygdom. På trods af at knap en procent af befolkningen lider af en inflammatorisk tarmsygdom, så vidste jeg ikke selv, hvad sygdommen kan indebære, så det undersøgte jeg.
Hvis jeg lavede den i dag, så havde jeg været skarpere i interviewet. Jeg vil have spurgt endnu mere ind til hendes konkrete udfordringer med sygdommen, hvilket vil give et endnu bedre indblik i livet med tarmsygdommen for læseren.
Klik på billedet for at komme ind på artiklen
SoMe video
Manja hvisker med heste
Jeg lavede denne SoMe video sammen med Mads Kleis og Jakob Nilsen. Den handler om Manja, der laver dyretelepati, hvor vi i videoen følger hende hjælpe en klient.
Hvis jeg skulle lave den i dag, så vil jeg have fokuseret på mere handling i videoen, det havde hjulpet fremdriften.
Mit CV
Erhvervserfaring
Forskningsprojekt Connect 2024-nu
Litteraturstudie om unges medievaner
Den Gamle By 2022-nu
Mad og drikke afdeling
Lærervikar Dyhrs skole
2022-2023
Ekspedient i Kop & Kande
2021-2022
Dagli' Brugsen
Lukkeansvarlig: juli 2020 - august 2021
Menig servicemedarbejder: august 2018 - juli 2020
Andre kompetencer
Kørekort B
Final Cut Pro
Canva
Hindenburg
Datawrapper
Infogram
Excel
Flydende på dansk og engelsk
Jeg forstår tysk bedre, end jeg snakker det. Men jeg kan det basale.
Uddannelse
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
2024-nu
Mediespecialisering: Lang TV, kort lyd
Metodespecialisering: Datajournalistik
Slagelse gymnasium - STX 2018-2021
Samfundsfag A og matematik A
Dyhrs skole i Slagelse
2008-2018
0.-9. klasse
Andet godt
Frivillig interviewer på Roskilde Festival til forskningsprojektet Connect
Vallekilde Højskole foråret 2023
Fodboldklubben Ulla United
Her er jeg en del af socialudvalget
Frivillig indsamler for Lions Danmark


